Gør brug af kortbetaling i din virksomhed

Virksomheder kan acceptere en lang række betalingsmetoder fra deres kunder, blandt andet kontanter, checks, bankoverførsler og onlinebetalinger med kort. 

Onlinebetalinger, hvor kunden indtaster sine kreditkortoplysninger på en sikker webside, er blevet mere og mere populære i løbet af de seneste år. Det er ikke kun sket, fordi det er nemt at betale online (særligt under COVID-19-pandemien), men også fordi forhandlerne kan modtage deres penge hurtigere. 

Denne artikel vejleder dig omkring fordelene ved onlinebetaling af dine fakturaer, og hvordan du kan modtage onlinebetalinger med SumUp Fakturaer.

Begynd at fakturere helt gratis

Hvad er onlinebetaling?

Betegnelsen ‘onlinebetaling’ (eller netbetaling) kan henvise til enhver betalingsmetode, der foregår online. I denne artikel henviser vi dog kun til onlinebetaling med kort, hvor kunden indtaster sine kredit- eller betalingskortoplysninger i en portal til onlinebetaling eller bruger en alternativ betalingsmetode som PayPal.

Fordelene ved onlinebetalinger

Onlinebetalinger har mange fordele i forhold til traditionelle metoder som bankoverførsler eller kontanter. Her er et par af de fordele, som virksomheder kan få glæde af ved at skifte til onlinebetalinger:

Hurtigere betalinger og forbedret pengestrøm

Den mest åbenlyse fordel ved onlinebetalinger er den tid, det tager at modtage dine penge. Gennemsnitligt får 49 % af de brugere af SumUp Fakturaer, der tilbyder onlinebetalinger, deres fakturaer betalt inden for 24 timer.

I dag er virksomheder og forbrugere vant til at indtaste deres kortoplysninger for at foretage et køb, og de synes, at det er nemmere end at foretage en bankoverførsel via deres netbankkonto. De har måske også deres kortoplysninger sikkert gemt i deres browser, så de let kan angive de påkrævede oplysninger.

Med onlinebetalinger kan virksomheder modtage betaling hurtigere og forbedre deres overordnede pengestrøm. Med SumUp kan du modtage dine penge allerede næste dag.

Det er praktisk

Forbrugere er glade for praktiske løsninger – derfor er onlineshopping blevet ekstremt populært i løbet af de sidste 10 år. Kunderne kan betale deres fakturaer når som helst og hvor som helst via internettet. Det er særligt smart for virksomheder med kunder i forskellige tidszoner. 

Det er helt enkelt: Jo nemmere du gør det for dine kunder at betale dine fakturaer, jo hurtigere modtager du dine penge, og jo mere sandsynligt er det, at kunden vender tilbage for at foretage endnu et køb.

Automatisk afstemning af betalinger

En vigtig del af bogføringen er at afstemme dine betalinger med den tilsvarende faktura eller kvittering. Denne proces kaldes betalings- eller bankafstemning. Hvis du gør det manuelt eller får din revisor til det, kan det være tidskrævende og dyrt. 

De fleste softwareløsninger til fakturering tilbyder automatisk afstemning af betalinger for onlinebetalinger. Det betyder, at når din kunde har betalt fakturaen online, vil fakturaen automatisk blive markeret som betalt, og betalingen bliver afstemt – uden at du skal løfte en finger. 

Det er sikkert

Sikkerheden er den mest almindelige bekymring, når virksomheder ser på muligheden for at tilbyde onlinebetalinger. Men der er ingen grund til bekymring. Onlinebetalinger behandles via sikre kanaler og skal overholde betalingskortindustriens standarder for datasikkerhed. Det er med til at beskytte virksomheder mod svindel og brud på datasikkerheden.

Når en forbruger indtaster sine kreditkortoplysninger i en onlineportal for at købe noget, krypterer onlinebetalingsgatewayen øjeblikkeligt dataene til kode. Denne kode sendes derefter på en sikker måde til indløseren (f.eks. Visa, Mastercard, AMEX osv.), som bekræfter med kortholderens bank, at betalingen kan udføres. 

Under denne proces vil en 3D-Secure (3DS)-meddelelse måske blive sendt, hvor kortholderen manuelt skal bekræfte betalingen ved at åbne appen til deres netbank eller indtaste en engangsadgangskode, de modtager via SMS. 

Når banken og/eller kortholderen bekræfter transaktionen, frigives pengene fra kontoen. Selvom det virker som en kompleks proces, gennemføres den normalt på få sekunder, og den er fuldkommen sikker.

Onlinebetalinger kan også reducere uønskede tilbageførsler, da kunden normalt skal gennemføre et 3DS-trin, hvor de manuelt bekræfter deres hensigt om at købe. 

Brugen af en autoriseret betalingsbehandler som SumUp til at facilitere dine onlinebetalinger vil beskytte din virksomhed og dine kunder mod svindel.

Det er fleksibelt

Hvis du kan tilbyde flere betalingsmetoder, giver du din kunde muligheden for at vælge deres foretrukne metode. 

Nogle udbydere af onlinebetalinger giver kunderne flere betalingsmuligheder som f.eks. kredit- og betalingskort, Apple Pay og endda PayPal. Det gør det nemmere for dine kunder at betale deres fakturaer hurtigt ved hjælp af deres foretrukne metode.

Boost dit salg

Jo nemmere du gør det for din kunde at betale, jo større er chancen for, at de vil vælge at handle med din virksomhed i stedet for en konkurrent. 

Desuden betyder tilbuddet af muligheder for onlinebetaling, at du kan udvide din virksomhed til et bredere publikum. Du kan endda overveje at sælge internationalt. Dine kunder kan betale hvor som helst, så udvidelsen kan være med til at booste dit salg og dit overskud. 

Sådan modtager du onlinebetalinger for fakturaer

Med SumUp Fakturaer kan du oprette professionelle fakturaer på under 1 minut og modtage onlinebetalinger. 

Onlinebetalinger gør det nemt og hurtigt for din kunde at betale, og du får mulighed for at modtage dine penge allerede næste dag. Når betalingen er modtaget, vil den automatisk blive afstemt med din faktura, så du sparer den tid, du ville have brugt på at afstemme betalingen manuelt.

SumUp Fakturaer tilbyder også forskellige betalingsmuligheder som kontanter, bankoverførsler, checks og betalinger via kortlæser, hvor kunden er til stede. Kom i gang helt gratis uden behov for kreditkort.

Begynd at fakturere helt gratis